Spis hvad du vil...

Stjernetegns-kuren, Dollars-kuren, hvidvins-kuren, fedtdræbende tekapsler, slankende brun sovs, Helsingør-piller og Kina-kur. Slankekure har gennem de seneste 50 år været populært læsestof og er det stadig. Men de flotte løfter holde

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et af de mere tvivlsomme ord på en slankemetode er den såkaldt "slanke" brune sovs. Foto fra udstillingen Skrump på Danmarks Mediemuseum

Mens disse linjer skrives, lokker formiddagsaviserne med "Tab 4 kilo på 4 uger", og Alt for Damerne lover "Spis dig slank - Ti dage med proteiner". Lige så sikkert som januar falder efter en måned med godter, alkohol og sylte, ligeså vist er det, at aviser og ugeblade hvert eneste år på denne tid er leveringsdygtige i metoder til at få vægten ned. På Danmarks Mediemuseum i Odense har man valgt at markere denne årlige tilbagevendende begivenhed med en udstilling, der giver et tilbageblik på ugebladenes slankekure gennem de seneste fem årtier. De tidligste eksempler finder man i 1953, hvor en lille artikel advarer "Pas på kalorierne", men senere bliver slankestoffet langt mere opfindsomt og løfterigt. Med en ski' på I Familiejournalen fra 1962 forkynder en yndig pinup i en badedragtslignende beklædning, at man kan spise, hvad man vil, blot man spænder sulet ind i slankedragten. Et par år efter lanceres "drømmebæltet", der giver Barbieproportioner, og senere kan man følge Jacobsens råd, snuppe en Helsingørpille eller prøve med en hvidvinskur med fare for at gå halvsnalret gennem de kommende uger. Alt sammen i troen på, at det slanker. Løfterne bliver dog en smule mere realistiske med tiden, fortæller udstillingskoordinator Kasper Tjalve fra Danmarks Mediemuseum, der har pløjet sig gennem stakkevis af januarudgaver af diverse danske ugeblade. - Det starter som det rene varme luft i 1960'erne med ord som "Spis hvad De kan", men fra 1970'erne begynder man at sætte kilo på, og i dag er det mere forhåbninger end løfter, forklarer han. Slank sovs Jane Fonda lærte os at svinge stængerne i 1970'erne, Krystle fra tv-serien Dollars var inspirationskilde til den såkaldte Dollars-Kur, og en ung Elin Reimer giver i et blad sit bud på, hvordan hun holder den slanke linje. Som noget nyt præsenterede Søndags B.T. i 1987 en særlig Stjernetegnskur, der anbefalede at rette sig efter sit horoskop, når det gjaldt mad og motion. - Jeg vil tro, at den har motiveret nogen til at følge rådene, men hvis man i forvejen synes, at horoskoper er hokuspokus, så er et godt grin det eneste, den kur kan resultere i, siger Kasper Tjalve. Årets slankenyhed i 1983 præsenteres med fynd og klem i maj måned: "Så kom den endelig: Brun sovs, der slanker", skriver Ude og hjemme; "Den fedende dejlige danske sovs kan laves efter en ny opskrift. Den smager som brun sovs skal smage, men den slanker og er nem at tilberede", lover bladet, der præsenterer opskriften, hvor grøntsager har erstattet fedt, og resultatet var en sovs med 550 færre kalorier end den vanlige brune kartoffelsmørelse. Vrøvlekoncepter Spørger man sagkundskaben om slankekures virkning, møder man skepsis. Fælles for kurene er, at de bygger på et mere eller mindre fantasifuldt koncept, som resulterer i, at man enten skal spise en begrænset mængde eller en begrænset variation af fødevarer, forklarer cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard Mikkelsen: - Og det fører selvfølgelig til, at man får færre kalorier, hvilket igen fører til, at man taber sig og derfor tror, at konceptet er rigtigt, fordi man har tabt sig. Men man har bare spist mindre, og man har tilmed gjort det på et løgnagtigt grundlag, hvor folk har bildt én ind, at kroppen er indrettet på en måde, som den slet ikke er indrettet på. I virkeligheden er det bare en meget mere bøvlet måde at spise mindre på, siger Per Brændgaard Mikkelsen, der dog anerkender, at der for nogle mennesker ligger noget motiverende ved at følge en bestemt kur: - Siden alle disse vrøvlekoncepter bliver ved med at være populære, må det jo være, fordi der må være noget motivationspsykologisk i at følge et koncept eller en guru og gøre, som de gør. Man tror på en form for magi, og det er helt nyreligiøst og ansvarsforskydende. De værste slankekure Problemet med slankekure er, ifølge Per Brændgaard Mikkelsen, at de enten lover noget, som er faktuelt forkert - at pillerne kan dræbe fedtceller - eller, at de simpelthen er så skrappe, at de umuligt kan efterleves. - Man har undersøgt videnskabeligt, hvor gode folk er til at holde en kur. Selv i den første måned - hvor man må antage at man er meget motiveret - overholder man kun en kur med godt 60 procent. Vi mennesker har i virkeligheden begrænset selvkontrol. Så når man prøver at følge programmer, der kræver megen kontrol, skal vi ikke udfordres ret meget på andre områder i vores liv, før vi giver op og falder i, fastslår Per Brændgaard Mikkelsen. På ernæringsekspertens personlige top ti over de dårligste slankekure ligger "Rigshospitalets stofskiftekur" (æg, kød, kaffe og te) på førstepladsen. - Som er meget fantasifuld, dels fordi man skal spise mærkelig mad, og dels fordi den ikke har noget med Rigshospitalet at gøre. Det er en vandrehistorie, som startede ved et middagsselskab, fortæller Per Brændgaard Mikkelsen, der også nævner "fit for life"-konceptet, der var meget moderne i 1980'erne som et bud på slankevrøvl. Principperne bag denne metode var, at man ikke måtte spise stivelse og protein samtidig. Altså at frikadeller og kartofler ikke hører hjemme på samme tallerken, ligesom pasta og kødsovs er uforenelige. - Den tanke er fuldstændig absurd, men kuren findes stadig i flere nye afskygninger. Gammel vin på nye... Ofte er personen i centrum, når slankekure præsenteres for læserne. Den tynde mand med de store bukser, som han brugte et år tidligere eller overskrifter som "Myrna tabtes sig 14 pund på tre uger". Vi vil se før- og efterbilleder. Kød, blod og rigtige mennesker. - Dem, som markedsfører koncepterne, er rigtigt dygtige til at fortælle personlige historier. De bruger få og simple årsager til at forklare det meste. Uanset hvad man fejler, så er det fordi man har spist protein og stivelse samtidig, eller fordi man har koks i syre/basebalancen eller har ophobet giftstoffer, siger Per Brændgaard Mikkelsen, der kalder mange af kurene for gammel vin på nye flasker: - Debatten om hvorvidt man skal spise protein- eller kulhydratrig-kost kørte på sit højeste allerede omkring år 1900. Der er også dem, som tror, at Atkins' proteinkur er en nyere opfindelse, men det var i virkeligheden en dansker, Jacobsen, der opfandt principperne i 1968. Små skridt I stedet for at leve efter minutiøse kostplaner og træningsprogrammer, råder Per Brændgaard Mikkelsen til, at man laver tre, små konkrete ændringer i sine nuværende vaner. De skal være effektive, man skal have lyst til dem og tro på, at de kan holdes på længere sigt. - Det kan være at erstatte en skive lyst brød med 50 gram grøntsager. Skifte fedt kødpålæg ud med magert kødpålæg eller den sukkerholdige sodavand med light. Hvis man gør det, vil man tabe 200 gram om ugen. Det lyder ikke af meget, men ganger man det op med årets 52 uger, så ender man på ti kilo. Faktisk kan man opnå ganske meget ved at gøre ganske lidt, understreger Per Brændgaard Mikkelsen, der i samarbejde med Sundhedsstyrelsen netop har udgivet bogen "Små skridt til vægttab - der holder", som bygger på disse principper. Slankesovs og slankebrandert er med andre ord ikke den sikre vej, hvis man vil tabe sig og holde vægten. Men kurenes underholdningsværdi fejler ikke noget. "Skrump! Udstilling om slankekure i danske ugeblade 1950-2004" Indtil 30. januar 2009. Danmarks Mediemuseum, Brandts Torv 1, Odense. "Små skridt til vægttab - der holder" Per Brændgaard Mikkelsen, Komiteen for Sundhedsoplysning, Sundhedsstyrelsen. Bogen koster 18,75 kroner eksklusiv forsendelse og kan bestilles på www.sundhedsoplysning.dk eller via den lokale boghandel.