Spis sammen arrangement på Bøgely

Søndag den 23. oktober var dagen, hvor Plejecenter Bøgely var ramme om et spis-sammen arrangement, hvor menuen bestod af ål og/eller stegt flæsk med kartofler, persillesovs, og alt hvad dertil hører. Og den gode mad blev skyllet ned med en lille snaps, øl eller vand.

Bøgelys Venner var vært ved arrangementet, som havde samlet 80-90 glade gæster samt en stor håndfuld frivillige hjælpere.

Dansktopsangerinden Lene Holme underholdt med sin dejlige stemme og smittende humør, og hun sang alle de gode gamle slagere, som folk kunne synge og nynne med på. Musikken og sangen frembragte mange glade smil og indbød til en "sving om", og der var højt humør og glæde hele eftermiddagen. Kaffe og æblekage samt småkager blev serveret som et punktum på arrangementet, og rigtig mange gæster udtrykte deres glæde og tak for en rigtig dejlig og hyggelig eftermiddag.

Formand Ole Pedersen udtrykte sin glæde over, at så mange havde støttet op om arrangementet og Bøgelys Venner vil forsøge at afholde lignende arrangementer, evt. en gang i kvartalet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden