Spisevaner - på tanzaniansk

Undervisningen har dog ikke ændret sig fra de første to uger. Vi har fået en masse undervisning i Swahili undervisning, og vi kan nu konstruere ganske simple sætninger både i nutid og datid.

- Jeg synes grammatikken er overraskende nem, på trods af at sprog aldrig har været min stærke side. Problemet er at huske verberne. Og Swahili minder ikke om noget andet sprog, jeg kender, så der er ingen ord, jeg kan holde op mod hinanden og dermed huske. Det hele er derfor ren udenadslære, hvilket bestemt heller ikke er en af mine stærke sider. Men det går og jeg kan da præsentere mig selv og fortælle hvad jeg spiser, om jeg er sulten eller om jeg er mæt – Alt sammen tre ting, der fylder meget i hverdagen hernede, fortæller Simona Læsø.

Drama på hospitalet

- For nogle uger siden besøgte vi et nyt hospital - denne gang Nkoaranga hospital, der er ligger tæt ved Arusha. Dén dag handlede det om store emne blodtryksapparater, både manuelle og digitale. Vi sad ude på en græsplæne mellem fødeafdelingen og operationsstuerne. Til den ene side havde vi udsigt ind på en operationsstue, hvor de var i gang med at operer en patient, som blev kørt bort kort efter vi ankom. Til den anden side kunne vi høre mindst en fødende kvinde. Et par af turens mandlige elever fik lov til at arbejde inde på selve fødestuen på en oxygen-koncentrater. Det var en opgave de gerne ville være færdig med så hurtigt som muligt, fortsætter hun.

Gammelt udstyr

Den dag arbejde hun og partneren Christine på en meget gammel digital blodtryksmåler. Slangerne var utætte og resultatet var, at der ikke kom højt nok pres i blodtryksmanchetten til, at den kunne måle.

- Vi gik slangerne igennem og så, at der var en samling, der ikke var skubbet ordentligt sammen, så det var en nem og hurtig reparation. Men det er åbenbart faktorer, personalet på stedet ikke selv kontrollerer. Måske har det nok andet at se til, men det kan betyde, at et fuldt funktionsdygtigt udstyr kan risikere stå på lageret og ikke blive brugt lang periode.

Denne problematik er meget typisk for et hospital i et udviklingsland som Tanzania. Selv på de hospitaler hvor der er ansat teknisk personale, er lønnen og motivationen for lav til, at personalet gider yde en egentlig indsats, og deres faglige viden er sjældent på et niveau, hvor de kan løse et maskinelt problem, hvis de da finder det.

Dårligt organiseret

- Resten af dagen prøvede vi ikke at gå i vejen for hinanden. Som mange andre ting i Afrika var vores besøg dårligt organiseret, og personalet havde ikke noget overblik over, hvilket udstyr der trængte til eftersyn. Samtidig havde det heller ingen forståelse, hvad vores rolle på stedet var.

- Det var en skam, men heldigvis kommer der nogen og arbejdede på stedet ugen efter. Og de er blevet briefet om situationen, så de er forberedt, mener Simona Læsø.

Udflugt til bølgerne

De sidste tests i Swahili var bestået, og nu skal holdet bare ud i den virkelige verden og begynde at tale sproget, og det bliver den svære del.

- I weekenden tog vi til Tanga, der ligger helt ude på østkysten - en ca. otte timers bustur fra MS TCDC. Før vi bookede havde vi fået at vide, at turen ville tage fire-seks timer så vi tog af sted tidligt lørdag morgen for at få noget ud af dagen. Turen varede længere, så vi kunne først hoppe i vandet, da solen var ved at gå ned. Vandet var fantastisk varmt og stedet en lille perle midt ude i ingenmandsland, siger Simona Læsø.

Maden var fantastisk og - ud over at der var dyr i sengen, der gav alle småbid over det hele, var det et fantastisk sted. Gruppen talte om, hvorvidt 16 timers buskørsel kunne betale sig for at tilbringe et døgn på stranden. Men det var en fantastisk oplevelse for alle, og det føltes rigtig godt at opleve, at Tanzania kunne være alt andet end regn og skyer.

Hønsefødder og afsked

Mandag skulle holdet have haft sidste Swahili-lektioner, men da det allerede havde bestået prøven, fik eleverne fri til at slappe af i solen og mulighed for at stille nogle sidste spørgsmål om forhold som f.eks. den tanzanianske kultur og religion. Bagefter spillede de alle volleybold.

Onsdag var sidste dag med værtsfamilierne.

- Mine værelseskammerater og jeg tog tidligt hjem fra skole så vi havde tid til at være sammen med dem. Værtsfamilien havde lavet vestlig mad, nemlig pizza, kylling, pomfritter og selvfølgelig også ris. Vi spillede kort og gav dem små gaver, som vi havde haft med fra Danmark. Det blev en meget hyggelig aften sammen med en fantastisk familie, fortæller Simona Løsø.

På nye eventyr

Torsdag morgen mødtes alle på MS TCDC med kufferten pakket for at tage ud og arbejde på de hospitaler, gruppen skal tilbringe den næste måned.

- På en måde var det sørgmodigt at sige farvel til vores værtsfamilier, lærere og til hinanden. Men vi kommer til at se hinanden i weekenderne - så det er ikke helt farvel. Og den næste måned venter der mig et nyt eventyr i nye omgivelser med nye mennesker og nye, spændende arbejdsopgaver, slutter Simona Læsø.