Spisning og kaffe efter gudstjeneste

Tyverier 1. juni 2003 08:00

På tirsdag aften er der gratis fællesspisning inden korshærsgudstjenesten i Brønderslev Kirke. Efter gudstjenesten er der andre bønner på kanden i menighedshuset. Her er der kaffe og musikalsk samvær med Tage og Børge på harmonika og sav. Alle er velkomne, men tilmelding til spisningen er nødvendig. Ø. BRØNDERSLEV: Bedste cowboy kåres i dag For de morgenfriske bliver der i dag en lille luntetur i Ø. Brønderslevs naturskønne opland, og det er løbeklubben, der står for denne i forbindelse med sommerfesten. I eftermiddag kåres Ø. Brønderslevs bedste cowboy i en western-konkurrence. BRØNDERSLEV: Spærrede for vareindlevering En blist fik en påtale, da han fredag spærrede for vareindleveringen ved Fakta i Mejlstedgade i Brønderslev. Bilejeren havde stillet sin bil, så der ikke kunne komme lastbiler til at levere varer til forretningen. BRØNDERSLEV: Kørte bil uden kørekort Politiet i Brønderslev har standset en 34-årig mand, der kørte i en varebil i Vestergade i Brønderslev, uden at være i besiddelse af kørekort. BRØNDERSLEV: Varebiler er forsøgt stjålet Der er begået indbrud på Brønderslev Kommunes centralrensningsanlæg på Enggårdsvej i Brønderslev. Nogle fladjern i indgangsdøren er klippet over, ligesom to beslag til hængelås er klippet over til garagen. Her er to varebiler forsøgt stjålet, idet de er forsøgt kortsluttet. BRØNDERSLEV: Nadvergudstjeneste I formiddag er der nadver-gudstjeneste i Frikirken Brønderslev i Skolegade. Dagens taler er Arne Munch. BRØNDERSLEV: Matiné i parken med Café C orkestret I eftermiddag er der igen matiné i Hedelund Rhododendronpark i Brønderslev. Det er denne gang Café C orkestret fra Brønderslev Musikskole, der slår tonen an i den blomstrende park. Parkfestivalgruppen er arrangør.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...