EMNER

Splid om nordjysk embedslæge

Flere nordjyske socialdemokrater klar til at stemme mod regeringen for at bevare embedslægeinstitution.

De to nordjjyske socialdemokrater Orla Hav og Bjarne Laustsen vil ikke stemme for regeringens forslag om at skære ned på embedslægerne, hvis det kommer til at koste i Aalborg. Arkivfoto

De to nordjjyske socialdemokrater Orla Hav og Bjarne Laustsen vil ikke stemme for regeringens forslag om at skære ned på embedslægerne, hvis det kommer til at koste i Aalborg. Arkivfoto

Det skal være slut med at flytte statslige arbejdspladser fra udkantområderne. Så klar er meldingen fra Orla Hav og Bjarne Laustsen, der har meddelt deres folketingsgruppe, at de ikke vil stemme for regeringens forslag om at skære embedslægeinstitutionerne ned fra fem til tre, hvis det koster i Aalborg. - Man udhuler systematisk muligheden for at have et Danmark i balance, når man igen flytter højtuddannede arbejdspladser fra Nordjylland, og det har jeg meddelt, at jeg ikke kan stemme for, siger Orla Hav. Prehn er klar til at stemme imod Det er ikke besluttet, hvilket af de fem embedslægeinstitutioner, der skal lukke. I dag er der en i København, Aarhus, Ribe, Sorø og Aalborg og ifølge Orla Hav peger pilen på, at den i Aalborg forsvinder, men det bliver også uden Bjarne Laustsens stemme. - Jeg tager forbehold, hvis ikke der kommer en fornuftig placering, og det er i min optik, at man lukker den i Aarhus og i København, siger han. Også Rasmus Prehn er klar til at stemme imod, hvis det kommer så vidt, og i sidste ende kan regeringen få svært ved at finde flertal for ændringerne. Halsboe: Vi må stå sammen Det får næstformand i Folketingsgruppen Ane Halsboe-Larsen til at tale med store bogstaver. - Når der er taget en beslutning, skal man stå sammen - det er lidt for nemt at tage forbehold og det er ikke seriøst for vi er i en krisesituation, hvor staten skal spare og det kan også mærkes i Nordjylland, siger hun. Det er embedslægerne, der tager sig af de sundhedsfaglige tilsyn på for eksempel plejehjem og formand for embedslægeforeningen Niels Holm-Nielsen forudser, at det bliver svært at leve op til kravene, hvis man skal bruge tiden på transport frem for tilsyn.