Splittede digte

"Du siger delfiner er søde"

I 2010 debuterede Kasper Anthoni med den sortromantisk farvede "#digte", der var charmerende egensindige og lidt flosset i kanten, men det var med til at gøre debuten til det, den var. Nu kommer så anden digtsamling mindre end et år efter, og den følger det uslebne spor, som blev lagt ud sidste år, men tilføjet er nogle mere indadskuende vægtninger af sproget. "Du siger delfiner er søde" falder i fire afsnit, men kan hårdt og kvalitetsmæssigt opdeles i bare to. Første del består af afsnit I, der strækker sig helt frem til side 69 - og er således en fuldgyldig samling i sig selv, mens anden del består af afsnit II-IV. Sidstnævnte trækker betydeligt ned i oplevelsen af udgivelsen, idet den har en lettere tone, hverdagsscener udspilles, men scenerne mangler den kant, Anthoni ellers excellerer i. Hele den første del er derimod glimrende. Her er et (klassisk) digterjeg, der reflekterer over et (eller flere) forliste forhold, der udspiller sig som jeg'ets refleksion over det mistede du. Det er her sporet fra "#digte" er tydeligst, men altså iblandet en melankolsk eftertænksomhed, der i flere digte bliver til selvrefleksion forklædt som et forhold til ydre ting. Præcis her er "Du siger delfiner er søde" "#digte" overlegen. Der er stadig digte og linjer, der rammer ved siden af, men det er en del af den flossede charme. Men der er også linjer, der rammer så præcist, at de ikke kan være anderledes. Et eksempel kunne være "dette er ikke lærkesang/ men eltrådenes isnende flade a" og fordi genitivkonstruktionen står i begyndelsen af digtet er den helt tilgivelig. Min anke er altså, at delene II-IV er blevet påhæftet en eller udmærket tour de force i mol. Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk Kasper Anthoni "Du siger delfiner er søde" 108 sider, 229 kr. DarkLights

Breaking
Så er det besluttet: Farvel til mundbind og coronapas i næste uge
Luk