Splittet imellem to lande

Hvis Valentina Gashi og Mirzad Zairi vil fortsætte med at være sammen, skal de vende tilbage til deres hjemland. Der er blot ét problem. De har intet, siger de

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Helle Myken, præst i Falslev-Vindblæs har personligt engageret sig i familiens sag. foto: michael koch

ASSENS:Historien om Valentina Gashi kunne begynde i en skov uden for en landsby i Kosovo i 1998. En dag dækker et sæt hænder for hendes øjne. Forsøger at skærme alle indtryk for det, som skal til at ske. Krigen i det tidligere Jugoslavien er brudt ud. Flere års ulmende uro på grund af etniske, økonomiske og sociale uligheder har antændt gnisten. Og nationalistisk propaganda fra begge sider er som benzin på bålet. Overalt er tidligere arbejdskolleger og naboer begyndt at slå hinanden ihjel. Sammen med andre kosovo-albanere havde Valentina Gashis familie søgt tilflugt i skoven. Men nu har en serbisk politienhed omringet flokken. De hiver fat i en tilfældig dreng på omkring 15 år. Begynder at skære i ham og stikker hans øjne ud. Hans moder skriger. Men historien kunne også begynde på ladet af en traktor. Tusinder af flygtninge er på vej væk fra rædslerne. På vejene trasker folk iklædt pjalter og bærende de ting, de har nået at kunne få med fra deres hjem. Valentina Gashi bider mærke i en mand med en pose i favnen. I den er der afrevne kropsdele. Måske de sidste rester af hans kone eller barn. Kollektiv fordømmelse Eller den kunne tage sin begyndelse for fire år siden ved juletid. Rundt om i de danske kirker forbereder præsterne højtidens komme. Men noget er ikke, som det plejer at være. Historien om et nyfødt barn i et afsides land for tusinder af år siden og budskabet om næstekærlighed er langt fra det eneste, som optager præsternes sind. Tre præster fra Mariager er dybt fortørnede over regeringens udlændingepolitik. Den er umenneskelig, lyder deres kritik. De danner det såkaldte præsteinitiativ og opfordrer deres kolleger til at inddrage asylansøgere og flygtningenes vilkår i juleprædikener. Politikerne raser over blandingen mellem religion og politik. Kritikken rammer ved siden af. Fra blot at være tre lokale præster omfatter bevægelsen i dag cirka 270 præster over hele landet. Og Valentina Gashis skæbne er den direkte årsag til præsternes kollektive fordømmelse. Så historien bør tage sin begyndelse i et sort rækkehus i Assens i dagens Danmark. Militærdomstol kalder - Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen vil splitte familier ad. Jeg føler mig helt død og tænker hele tiden på, hvad der skal ske med min mand, siger Valentina Gashi. Hun sidder på familiens sofa, mens hendes datter spæner rundt. For fire år siden blev hun gift med Mirzad Zairi og samme år fik de Kaltrina. Ligesom sin kone er Mirzad Zairi albaner og kom til Danmark i 1999 på grund af krigen. Da den brød ud, boede han i Serbien, hvor militæret indkaldte ham for at udspionere eller kæmpe imod albanerne i Kosovo. Mirzad Zairi nægtede og flygtede. Efter krigens afslutning har han modtaget en indkaldelse fra den serbiske militærdomstol. Han skal møde i retten i forbindelse med hans valg. Siden ægteparret kom til Danmark har Valentina Gashi fået opholdstilladelse, da hun har fået psykiske problemer. Hun kan ikke sove, koncentrere sig og har kvælningsfornemmelser. Men Mirzad Zairi har fået afslag flere gange. ”Såfremt I vil bo sammen, så bliver det i hjemlandet, da det vurderes, at tilknytningsforholdet er større dertil”, lyder det i forklaringen fra ministeriet På grund af datterens unge alder vurderer ministeriet, at situationen ikke vil berøre hende, da hun endnu ikke har et tilstrækkeligt stærkt tilhørsforhold til Danmark Sådan har familiens tilværelse været i over fire år nu. - Jeg forstår det ikke. Vi kender ingen dernede, og hele min familie er her, siger Valentina Gashi. Intet fælles land Genopbygningen og stabiliteten er på rette vej i Balkan, men hun anerkender ikke en tilbagevenden som et alternativ. For de har ikke et fælles hjemland. - Mirzad kan ikke være i Kosovo, da folk vil betragte ham som serber, og så risikerer han at blive forfulgt. Jeg vil også være i fare i Serbien på grund af, at jeg er kosovo-albaner, siger Valentina Gashi. I dag forsøger familien som den sidste udvej at søge om humanitær opholdstilladelse. - Det bliver meget svært, hvis Mirsad ikke er her. Det skal være sådan, at et barn kan se begge sine forældre, når hun har brug for det. Hvis der går nogle år, før Kaltrina ser ham, ja, så kender hun ham ikke og ved ikke, hvordan det er at have en far.