Trafikulykker

Spøgelsesbilist endnu ikke afhørt

Fredag eftermiddag vil Nordjyllands Politi afhøre den 81-årige kvinde, der torsdag aften var årsag til et voldsomt trafikuheld på Europavej ved Frederikshavn.

Ifølge et vidne kørte kvinden på ulovlig vis fra trafikcentret ved Vangen og ud på Europavej via tilkørslen til trafikcentret. Efter hun kom ud på Europavej vendte hun bilen 180 grader og kørte således mod nord i det sydgående spor. En bilist undveg kvinden, mens andre bilister i henholdsvis en varebil og en personbil, kolliderede med hende.