Færdselsforseelser

Spøgelsesbilist stoppet

FREDERIKSHAVN:En 59-årig bilist fra Frederikshavn risikerer at miste kørekortet, efter at han i aftes kørt et godt stykke på motorvejen i den gale retning. Flere bilister ringede til politiet om spøgelsesbilisten, inden den 59-årige tilsyneladende selv fandt ud af, at han var forkert på den. Han holdt i første omgang ind til siden i nødsporet og fortsatte dernæst til nærmeste rasteplads, hvor politiet ventede på ham. Spøgelsesbilisten kørte på motorvejen ved Syvsten i nordgående retning, men i det sydgående spor. Spøgelsesturen stoppede ved Øksenheden rasteplads.