Nørresundby

Spøgelsesbillist skabte utryghed

Endnu et spøgelsesbilist skabte i nat kort før kl. 02 usikkerhed på motorvejen ved Nørresundby.

En 69-årig mand fra Gjern i Midtjylland var faret vild i til- og frakørsler og kørte mod nord i det sydgående spor. Manden var ikke påvirket og blev efter afhøring på politigården løsladt igen. Han er nu sigtet for forseelsen, og hans kørekort er inddraget. Manden måtte derfor tage en taxa hjem til Gjern.