Skolevæsen

Spøgelseshuset i Sønder Økse

I dag arbejder ejeren med at bringe det tidligere mejeri og skole tilbage til sin fortidige pragt

SØNDER ØKSE: Huset i svinget på Sønderøksevej er i dag blot en skygge af sig selv. Siden ejeren Christan V. Pedersen købte det 29. marts 2004, er fritiden gået med at ordne el-installationer, kloakafløb og nye gulve, så huset igen kan blive beboeligt og genvinde sin pragt. Historien om huset på Sønderøksevej 32, er historien om det første andelsmejeri i Øst Han Herred, der efter bare ti års virksomhed måtte lukke på grund af lokale stridigheder mellem bønder fra Nørre- og Sønder Økse og bønder fra Øland. Det er historien om læreren Niels Peter Lauritsen, der i 40 år underviste drenge og piger fra Jægerum, Sønder Økseby og den del af Halvrimmen, der i dag ligger syd for hovedvej 11. Historier, der i dag virker fjerne og fortidige ved synet af den gamle bygning. - Huset var i dårlig stand, da vi overtog det. Og orkanen i januar har også været hård ved det. Så nu arbejder vi på at gøre det beboeligt igen, fortæller Christan V. Pedersen. Toftelund Mejeri Huset med den grå, faldefærdige facade blev bygget i 1888 med navnet Toftelund Mejeri. Både navn og årstal står i dag med sort på husets front. Toftelund Mejeri var egnens første andelsmejeri. Et mejeri, hvor gårdejere og husmænd fra Langeslund, Nørre Økse, Vildbæk og til Øland havde det afgørende ord, når de skulle have kærnet smør og mælk. I sidste halvdel af d. 19. århundrede var Halvrimmen (i dag den største by i området, red.) en flække sammenlignet med Nørre og Sønder Økse: Folk flyttede først for alvor til Halvrimmen, efter at jernbanen kom til i 1899. Derfor var placeringen af mejeriet i Sønder Økse den gang naturlig. Da mejeriets bestyrelse i 1898 skulle afgøre, om produktionen skulle fortsætte ti år til, kom det imidlertid til stridigheder mellem andelshaverne. - Vi kan nemt undvære øboerne, sagde en mand fra Sønder Økse og bragte dermed sindene i kog hos andelshaverne fra Øland. Blandt andet hos mejeriets formand, Niels Jensen, der derfor tog en gruppe øboere med udenfor og kort efter annoncerede overfor de øvrige andelshavere, at øboerne nu i stedet ville bygge deres eget mejeri på Øland. Samarbejdet var sprængt og samme år voksede mejerier frem i både Arentsminde og Halvrimmen. Husets fremtid var uvis. Sønderøkse Skole I dag hænger stakittet flere steder på skrå foran det tidligere mejeri. Trods ihærdig indsats fra Christian V. pedersen, skal der stadig meget arbejde til for at genskabe den bygning, hvor mange børn fra lokalområdet gik i skole fra 1898 til 1956. Niels Peter Lauritsen funger længsttid som lærer på Sønderøkse Skole. I 40 år lærte han egnens børn ABC og tabeller. Det fortæller Inge Ulrik, ansvarlig for Sønder Økse i Lokalhistorisk Forening/Akriv for Halvrimmen og omegn: - Han var den eneste lærer og underviste eleverne i alle fag: Bibelhistorie, dansk, regning, historie, geografi, håndgerning for pigerne og sløjd for drengene samt gymnastik i sommerhalvåret, siger hun. - Lønnen var ikke særlig høj. Til gengæld kunne læreren få tillæg ved at arbejde som degn til bryllupper, dåb og begravelser i kirken. Her tog han sig enten af de praktiske ting eller var kirkesanger, siger Inge Ulrik. - Skolen havde de elever, der var. For der var intet der hed normering den gang. Børnene gik kun i skole hver anden dag og var delt op i to: De tre yngste klassetrin og de fire ældste, siger hun og fortæller at "skolearbejde" den gang var mere end at lave lektier. - Eleverne skulle også fyre i kakkelovnen og bære brænde ind. Sådan var det. Efter at jernbanen kom til, begyndte Halvrimmen at vokse sig større - og i 1954 rykkede de ældste elever så til Halvrimmen Skole Centralskole. Lauritsen var stoppet med at undervise syv år tidligere. I 1956 fulgte de tre yngste klassetrin efter. Epilog Sønderøkse Skole - eller Toftelund Mejeri - er i dag blot en skygge af sig selv, efter at en tidligere ejer har ladet ejendommen falde hen. Tinglysningskontorets papirer fortæller om en tvangsauktion med ubetalte lån og udlæg for cirka 950.000 kroner. Tal, der i dag virker symbolske på husets forfald: Fra at være et knudepunkt i lokalområdet til at til at være et spøgelseshus i svinget på Sønderøksevej.