Teater

Spøgelset var lidt farligt

BRØNDERSLEV:Omkring 50 forventningsfulde børn og voksne var inde at se teaterstykket, "Spøgelset i operaen", i salen ved Brønderslev Bibliotek søndag eftermiddag. Forestillingen, der nok er bedre kendt under navnet: "Phantom of the Opera", blev opført af Søholm Park Teatret i en udgave, der var tilpasset børn fra fireårsalderen og op. Historien foregår, som navnet siger, i operaen, hvor den smukke Christine synger bedre aften for aften, fordi hun får hjælp af musikkens engel, mener hun. Grev Raoul sidder der trofast hver aften for at nyde hendes sang, og endelig tager han sig sammen til at besøge hende i hendes garderobe. De to er barndomsvenner, men Christine kom fra fattige kår, og kontakten til den daværende grevesøn blev brudt. I en blanding af dialog og fortællende sange, giver de et godt billede af, hvordan de ofte drillede hinanden men også var gode venner indimellem. Ved mødet som voksne i garderoben blusser de varme følelser op. Spøgelset i kælderen Imidlertid er operaen hjemsøgt af et spøgelse, der skræmmer publikum fra vid og sans. Spøgelset er i virkeligheden Erik, der gemmer sig for omverdenen i kældrene under operaen. Som barn blev han vist frem for penge, så folk kunne se hans vansirede ansigt. Siden har han levet tilbagetrukket tilværelse med ansigtet gemt bag flere masker. Det er ham, Christine tror, er musikkens engel, for han er et musikalsk geni, der komponerer smukke melodier i sin lukkede verden. Hun har indtil nu kun hørt hans stemme tale til hende, men nu møder hun ham i kældrene, og han bliver så betaget af hende, at han ikke vil slippe hende igen. Faktisk er han i sin kamp for anerkendelse, accept og kærlighed parat til at være lige så ond ved hendes elskede greve, som folk var ved ham som barn. På et tidspunkt låser han Grev Raoul ind i et rum, der bliver varmere og varmere, samtidig med, at luften forsvinder derfra. Forestillingen endte dog - som sådan en skal - med en lykkelig udgang for alle parter og store klapsalver til de to skuespillere, der spillede alle tre roller. Undervejs var der plads til både latter, gisp og hvin fra børnene og deres forældre. Ikke bange Om børneudgaven hed det, at stykket på mange måder skulle kunne relatere til børns oplevelse af at være anderledes og om mobning. Men det var ikke, hvad det lokale publikum umiddelbart fik ud af det. - Jeg synes, man kan lære, at man ikke skal tro på spøgelser, lød det fra ti-årige Sidse umiddelbart efter forestillingen. Både Sidse og lillesøster Charlotte syntes, at stykket var både godt og uhyggeligt. - Især der, hvor tæppet pludseligt forsvinder, lød det med henvisning til Christines første tur ned i kældrene, hvor "spøgelset" Erik tryller tæppet væk fra klaveret, så han kan spille for hende. Også Jacob, der sammen med sin mor og to brødre var inde for at se forestillingen, fandt netop denne scene mindeværdig. - Jeg synes, det var en sjov forestilling, og det var spændende med spøgelset. Ifølge børnenes mor måtte lillebror Andreas op og side hos hende, da det blev lidt for uhyggeligt, men efter forestillingen ville han ikke rigtig vedgå, at det var rigtigt. - Jeg var altså slet ikke bange, fastslog den lille purk bestemt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst