Spørgsmålstegn ved flere Fortuna-profiler

London 1. december 2002 07:00

HJØRRING: - Det her viser jo, at dansk kvindefodbold på klubplan nu også er på vej. Norge har altså været verdensmestre og er olympiske mestre, så det er altså stort, det her resultat, roste landstræner Poul Højmose efter Fortunas UEFA Women's Cup Den udlægning var der ingen af de rutinerede Fortuna-spillere, der modsagde. Selv om de både har vundet danske mesterskaber, pokaltitler og nordiske mesterskaber, så var en kvartfinalesejr i UEFA Women's Cup altså unik. Alligevel er der store spørgsmålstegn ved tre af lørdagens profiler, målvogter Dorthe Larsen, forsvarsklippen Hanne Sand og målslugeren Lene Madsen. - Jamen, nu må jeg jo hellere lade være med at sige, om jeg er stoppet eller alligevel fortsætter, smilede sidstnævnte efter sit vellykkede comeback. Hun havde ellers indstillet karrieren definitivt for at satse på marathonløb, men indvilgede i at tage endnu en tørn i den grønne trøje. Det var heller ikke til at vride klare svar ud af hverken Dorthe Larsen eller Hanne Sand. Et svar far den ene ville ellers have været nok, for de har meddelt, at de har en indbyrdes kontrakt og stopper samtidig. - Der er kun Hanne, der kan bo sammen med mig, for jeg kan godt blive lidt strid, grinede Dorthe Larsen. Fortuna-keeperen lod dog skinne ganske tydeligt igennem, at uanset lysten til at spille mere UEFA Women's Cup, så var hun ikke indstillet på at starte træningen allerede i januar eller februar. Semifinalerne mod Arsenal Ladies spilles først i april. - Så det må være tidligt nok at starte sidst i marts ... hvis jeg altså spiller igen næste år!toto

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...