Spørgsmålstegn ved miljøprofil

Aalborg 1. september 2007 06:00

MILJØ Er der mening i galskaben, eller der galskab i meningen, når statens nye miljøcenter skal nedlægge 12 af sine 77 stillinger blot et halvt år efter, at det blev etableret i Aalborg? Reduktionen er dikteret af Finansministeriet med begrundelsen, at ”en forventet rationaliseringsgevinst skal høstes frem til 2010,” som NORDJYSKE skrev i går. Samlet skal de syv lokale miljøcentre reduceres fra 578 til 490 job, og det forekommer utroligt, hvis de er ”født med for meget fedt”. Det virker mere troligt, at miljøprofilen er ved at blive forurenet så tæt på den store klimakonference i København i 2009, at det må sætte spørgsmålstegn ved, om regeringen på miljøområdet siger ét og gør noget andet. Troværdigheden blæser i vinden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...