Aalborg

Sponsor for fattigei 25 år

I 25 år. Så længe har Ella Jeppesen, Vejgaard ved Aalborg, støttet børn i den allerfattigste del af verden, og hun stopper først sin hjælp den dag, hun ikke er her mere. - Man skal støtte dem, der ikke har for meget – det er der alt for mange, der ikke har, siger den 84-årige, der selv kun har sin folkepension at leve af. Men som hun siger; vil man hjælpe, kan man hjælpe – og hjælpe, det vil hun. For som hun også siger: - Tænk på, hvad man kan få for 180 kr. i de fattige lande, jamen… Det var i 1982, at Ella Jeppesen sammen med sin mand tegnede det første fadderskab igennem International Børnehjælp. - Det var min datter, der fik os med. Hun havde selv tegnet et fadderskab og foreslog os at gøre det samme. Ella Jeppesens første sponsorbarn var en dreng, men hun havde nu ønsket sig en pige, husker hun. Til gengæld var barnet fra Bangladesh, sådan som Ella Jeppesen ønskede. Et af verdens allerfattigste lande, og siden hun stoppede med at betale til drengen, da han var kommet op i tyverne, har hun alene haft piger at betale til. - De har det særligt skidt i den del af verden. Ella Jeppesen, hvis hjerte i dag også banker for asylbørnene herhjemme, for de AIDS- og kræftsyge, og som altid kommer til lommerne, når der er landsindsamlinger, var ikke og har aldrig været i tvivl om, at pengene til International Børnehjælp går til et godt formål. - Pigen går i skole. Har fået uniform og får lærdom. Sammen kunne vi hjælpe rigtig mange. Hvis bare vi ville, mener Ella Jeppesen, der aldrig har korresponderet med sin sponsorbørn, for som hun siger: Jeg kan ikke engelsk. Jeg har gået i skole på landet. Til gengæld læser hun de fire årlige blade fra organisationen fra ende til anden. De giver hende et indtryk af, hvad der foregår, og det vigtigste er nu også at vide med sig, at man har gjort, hvad man kan for at hjælpe dér, hvor nøden er allerstørst.