Sponsorat var rent fup

NORDJYLLAND:En 30-årig nordjysk svindler har været på spil igen. Denne gang gik det ud over håndboldklubben Slagelse FH, som er konkurstruet og søger investorer. Den 30-årige præsenterede sig i klubben som barnebarn af en amerikansk mangemilliardær med relationer til Slagelse, og tilbød klubben et anonymt sponsorat på 1,5 million kroner. Manden blev dog taget med bukserne nede, da håndboldklubbens kasserer fandt frem til den virkelige milliardær, som hverken havde børnebørn eller relationer i Danmark. Manden "ringede" også til sin schweiziske bank for at få overført sponsorbeløbet, men kvitteringen var falsk. I virkelighedens verden er den 30-årige bistandsklient og bor hos sin bedstefar i den sydlige del af Frederikshavn Kommune. Manden blev i december dømt for at have indlogeret sig på flere nordjyske hoteller uden at betale.

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk