Sponsorer efterlyses

90 børn i Gambia mangler danske sponsorer til skolegang.

Ægteparrene Peter og Tina Nielsen og Jens og Birgitte Nielsen efterlyser i øjeblikket 90 danskere, der vil støtte et skolebarn i Gambia med 500 kr. om året. Arkivfoto: Kurt Bering

Ægteparrene Peter og Tina Nielsen og Jens og Birgitte Nielsen efterlyser i øjeblikket 90 danskere, der vil støtte et skolebarn i Gambia med 500 kr. om året. Arkivfoto: Kurt Bering

- Det her kan vi ikke få til at fungere. Sådan tænkte Peter Nielsen, hans hustru Tina og svigerinden Birgitte, da de i midten af november var på besøg i Gambia. Her har de involveret sig i en skole i byen Gunjur, hvor de står for at skaffe danske sponsorkroner til at sikre børnenes skolegang. Årsagen til den opgivende tankegang var, at de ikke kunne få styr på, hvem der egentlig gik på skolen - og på den baggrund er det jo svært at få danskere til at støtte børn, der måske og måske ikke går på skolen. - Så holdt vi et møde med lærerne og skolelederen, hvor vi gjorde det klart, at der skulle styr på tingene - og det kom der heldigvis, siger Peter Nielsen. Skolen har i øjeblikket 140 elever, hvoraf 50 i øjeblikket modtager 500 kr. om året fra danske sponsorer. Pengene bruges til skoleuniform, bøger og et varmt måltid fire gange om ugen i et år. Desuden bruges nogle af støttekronerne til at forbedre skolen og give lærerne en ordentlig løn. Møde for interesserede I øjeblikket er der 50 danskere, som sponsorer et barn på skolen. Der mangler med andre ord 90 sponsorer for at alle børn på skolen er dækket ind. - Derfor holder vi sponsormøde på Hjørring Produktionsskole onsdag 7. december. Her kan man høre om skolen og om hvordan vi sikrer, at sponsorpengene nu også bruges rigtigt, siger Peter Nielsen. Udover støtte til børnene mangler skolen en ordentlig vandforsyning, kogegrej, tallerkener og en land række andre ting, der er selvfølgeligheder i Danmark. - Der er nok at tage fat på, og det gør vi i takt med, at vi finder sponsorer, siger Peter Nielsen.