Sponsorløb 55.000 kroner

150 tilmeldt løb, der skulle skaffe penge til Aabybro Håndboldklub

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AABYBRO:Aabybro Håndbold havde kaldt til sponsorløb og Fed AaHK-weekend i anledning af starten på den ny håndboldsæson, og 150 personer havde tilmeldt sig løbet.

Alle løberne var hver især sponseret, enten af erhvervsdrivende eller familie og venner.
Løberne blev sendt ud på en rundstrækning på en kilometer, og så gjaldt det om at løbe den igennem så mange gange så muligt inden for en time.

Men det skulle også være sjovt, understregede ungdomsformand Flemming Jensen.

- Det vigtigste er blot at deltage, så får vi en fantastisk start på den nye sæson, sagde ungdomsformanden.
Et eksempel på dette var den 14-årige Nickie Neve.
Hun har netop gennemgået en operation i det ene knæ, men på trods af det gennemførte hun to omgange på krykker.
Efter løbet var der mange sjove aktiviteter i og omkring hallen.

Svømmehallen var åben, og Fed AaHK-weekend bød også på nathåndbold og stjerneløb.

Alt i alt blev der hentet 55.000 kroner hjem til klubben takket være sponsorløbet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.