Hjallerup marked

Spontan aktion

De strejkende sygeplejerske blev taget godt imod på Hjallerup Marked. Her får Anja Landbo lært at tælle tænder.

De strejkende sygeplejerske blev taget godt imod på Hjallerup Marked. Her får Anja Landbo lært at tælle tænder.

HJALLERUP:Over 200.000 gæster besøger Hjallerup Marked i løbet af weekenden, og med så mange mennesker på et sted, så er markedet nok stedet i Nordjylland, hvor man kan tiltrække sig mest opmærksomhed. Derfor besluttede en gruppe sygeplejersker fra Brønderslev sig for, at vise strejkeflaget frem under markedet. – Det var egentlig en ret spontan aktion. Men vi vil gerne vise, at vi stadig her er. Vi er jo stadig i konflikt, fortæller Anja Landbo, der er sygeplejerske på Aalborg Sygehus. Det var dog ikke en særlig stor demonstration. Omkring 15 sygeplejersker var mødt frem for at dele løbesedler ud og gøre opmærksom på sig selv. Men selvom sygeplejerskerne er i strejke, så gik hele dagen dog ikke med at demonstrere. – Vi ville jo også gerne se markedet, og vi skulle da også ud og kigge. Så det var på privat og strejke på samme tid, siger Anja Landbo.