Spor af afføring er fundet i Ikea-chokolade i Kina
Kinesiske myndigheder har fundet tarmbakterier i et parti chokolade, der var importeret fra Sverige.
Spor af afføring er fundet i Ikea-chokolade i Kina
Kinesiske sundhedsmyndigheder har beslaglagt 1,87 ton chokolade, som skulle sælges i møbelgiganten Ikeas butikker i Kina, skriver avisen Shanghai Daily.
Chokoladen indeholdt angiveligt bakterier fra afføring og var importeret fra Sverige.
- Vi har forsøgt at få yderligere information - men det er ikke lykkedes, siger Ylva Magnusson, presseansvarlig i Ikea.
Chokoladen er ifølge avisen blevet destrueret og var et af 247 produkter fra forskellige producenter, der blev standset samtidig.
- Vi køber chokolade fra en leverandør. At det er god kvalitet, at der bliver udført kontrol, og at alle love og regler følges, er naturligvis vigtige spørgsmål, understreger Ylva Magnusson.
/ritzau/TT
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.