12 finaler og tre titler: Sådan startede AaB's pokalhistorie
Heini Hald spillede ikke som - men med - en brækket arm, da AaB’s pokalhistorie tog fart i 1966

Heini Hald ses til højre med armen i slynge og pokalen foran sig - efter triumfen i 1966. Arkivfoto: SIFA Idrætshistorisk Samling
FODBOLD:AaB-spillerne løber torsdag ind til klubbens 13. pokalfinale, siden turneringen så dagens lys i 1955.
Dette er en opdateret version af en artikel, der oprindeligt blev bragt i 2020.
Tre gange har de løftet trofæet, og der var jackpot allerede første gang, AaB nåede frem til finalen i Idrætsparken. i 1966 vandt de således 3-1 over KB efter forlænget spilletid.
Året forinden havde AaB ellers været ude for en blamage, da man som 1. divisionshold var blevet slået tidligt ud af Brønderslev fra 3. division.
- Den kamp kan jeg stadig huske, for det har folk fra Brønderslev været gode til at minde os om gennem årene, griner en af profilerne fra dengang, 78-årige Heini Hald, der tilføjer, at den slags resultater også er en del af charmen ved pokalturneringen.
AaB's finalehistorik
- 1966: AaB - KB 3-1
- 1967: Randers Freja - AaB 1-0
- 1970: AaB - Lyngby 2-1
- 1987: AGF - AaB 3-0
- 1991: OB - AaB 4-3 (efter omkamp og straffe)
- 1993: OB - AaB 2-0
- 1999: AB - AaB 2-1
- 2000: Viborg - AaB 1-0
- 2004: FC København - AaB 1-0
- 2009: FC København - AaB 1-0
- 2014: AaB - FC København 4-2
- 2020: SønderjyskE - AaB 2-0
Han spillede 199 førsteholdskampe for AaB i perioden 1960 til 1968, og endte med at få en dramatisk hovedrolle i pokalfinalen i 1966. Han brækkede nemlig armen tidligt i opgøret.
Tvunget til at spille videre
- Jeg faldt uheldigt ned efter en hovedstødsduel, men dengang havde vi ingen udskiftere med, så efter at KB’s læge have bundet armen ind, blev jeg bare sendt på banen igen, husker Heini Hald.
Efter skaden skubbede træneren ham ud på en wing, men trods smerterne fik han alligevel en hovedrolle. Efter at den ordinære spilletid var endt 1-1, slog AaB til i den forlængede spilletid.
- Jeg husker, at jeg gik op i en luftduel med KB’s målmand, og han fik ikke ordentligt fat i bolden, så da vi landede, lå den lige for mine fødder, så jeg kunne sparke den i tomt net til 2-1.

Heini Hald scorer her til 2-1 for AaB i den forlængede spilletid mod KB i finalen i 1966. Arkivfoto
- Vores sejr var fortjent, og den kom som et resultat af, at vi i de år havde fået et meget sammentømret hold, som havde spillet sammen i flere år, fortæller Heini Hald.
Da slutfløjtet i Idrætsparken lød, stormede tusindvis af glade aalborgensere grønsværen, og det brød man sig ikke om i DBU. Man fraveg traditionen om at holde præmieoverrækkelsen på banen og flyttede den i stedet til et stemningsforladt lokale under nationalarenaen.
Undrer sig over forargelse
- Der var ganske rigtigt mange mennesker på banen, men der var jo på ingen måde nogen ballade. De var bare glade, husker Heini Hald og undrer sig over DBU’s forargelse.
Den forlængede spilletid gjorde i øvrigt, at han ikke nåede det tidlige fly hjem, som skulle have bragt ham til et bryllup i Randers. Og da han på grund af den brækkede arm måtte en tur på Rigshospitalet efter kampen, var han også tæt på at misse det sidste fly hjem sammen med holdkammeraterne.
- Men det lykkedes jo det hele, og vi fik en fantastisk velkomst i Aalborg Lufthavn, fortæller Heini Hald.

Aalborg Stiftstidende dagen efter triumfen i 1966 - med billeder fra AaB's ankomst til Aalborg Lufthavn.
Allerede året efter - i 1967 - var AaB igen i pokalfinalen, men her tabte man 0-1 til Randers Freja.
- Det var selvfølgelig ikke så sjovt, men efter kampen fik jeg at vide, at jeg var blevet far for første gang. Min datter var blevet født midt under kampen, så jeg har alligevel et godt minde fra den finale, husker Heini Hald, der i dag bor i Randers.
Han stoppede i AaB i 1968, og var således ikke med, da aalborgenserne i 1970 nåede klubben tredje pokalfinale - og vandt. Lyngby fra den tredjebedste række blev slået 2-1 på to mål af nu afdøde Børge Bach.
En ung Ove Flindt Bjerg var med i startopstillingen og ramte altså jackpot i sin første finale.
Kartoffelmark i Parken
- Jeg husker først og fremmest, at grønsværen i Idrætsparken var bedre tjent som kartoffelmark end til en pokalfinale, så det var svært at spille poleret fodbold, siger Flindt Bjerg.

Børge Bach scorer her for AaB i finalen i 1970 mod Lyngby. I baggrunden jubler Ove Flindt Bjerg. Arkivfoto
Efter at Børge Bach havde bragt AaB foran, kom Lyngby tilbage på 1-1 via et straffespark begået af debutanten John Ahrensbach, der afløste en til lejligheden karantæneramt Henning Munk Jensen.
- Derefter rykkede vi rundt på flere positioner på holdet, og det var med til at lave hul i Lyngbys meget defensive plan, og siden kom Børge Bach igennem igen og sikrede os sejren, husker Ove Flindt Bjerg om sin første pokalfinale.
I 1971 skiftede han til FC Wacker Innsbruck og prøvede i de efterfølgende år to gange af vinde den østrigske pokalfinale - foruden flere mesterskaber.

Ove Flindt Bjerg drikker af pokaltrofæet efter finalesejren over Lyngby i 1970. Arkivfoto: Viggo Kragman
Ove Flindt Bjerg var tilbage i AaB i 1987, da klubben omsider igen formåede at kvalificere sig til en pokalfinale. Han er dermed den eneste i dansk fodbold, der har spillet to finaler med hele 17 års mellemrum.
Nogen sportslig succes blev det dog ikke for AaB og den dengang 39-årige Ove Flindt Bjerg. AGF vandt fortjent 3-0 i Idrætsparken.
Siden tabte AaB også finalerne i 1991, 1993, 1999, 2000, 2004 og 2009, før den store forløsning i 2014, hvor FC København blev nedlagt i egen hule.
AaB nåede i 2020 også frem til pokalfinalen, som foregik under usædvanlige omstændigheder, da finalen mod SønderjyskE på grund af corona blev spillet i Esbjerg med en begrænset tilskuerkapacitet. AaB tabte kampen 0-2 efter en gennemført dårlig indsats.
Kristi himmelfartsdag gælder det så aalborgensernes 13. forsøg på at løfte pokaltrofæet, når FC København venter i Parken med kampstart klokken 17.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.