20-årig forsvarsspiller: Bendtner klynker og er svag

Rosenborgs træner forsvarer Nicklas Bendtner, efter danskeren får kritik for sine fodboldevner.

Det kører ikke for danske Nicklas Bendtner i Rosenborg, hvor han efter dagens nederlag til Haugesund får en overhaling af en af Haugesunds unge spillere, der blandt andet kalder danskeren for ”overraskende svag”. Foto: Scanpix/Ness, Jan Kåre
Fodbold 19. juni 2017 07:18 - Opdateret 20. juni 2017 13:11

FODBOLD: Nicklas Bendtner er en "overraskende svag" fodboldspiller, og han går bare rundt og klynker på banen.

Det mener Fredrik Pallesen Knudsen, der spillede mod danskeren, da Bendtners klub, Rosenborg, søndag måtte se Haugesund vinde klubbernes opgør i den bedste norske fodboldrække, Eliteserien, med 1-0.

- Jeg nød at spille mod ham (Bendtner, red.). Han gik bare rundt og klynkede under hele kampen, og han var virkelig overraskende svag. Han var ikke svær at spille imod, sagde den 20-årige nordmand til VG efter opgøret.

Nicklas Bendtner har haft det svært i Rosenborgs angreb på det seneste, hvor det kun er blevet til en enkelt scoring i de seneste seks kampe.

På trods af det, så har Rosenborgs træner, Kåre Ingebrigtsen, tillid til sin danske stjerne, og han har ikke meget til overs for den unge forsvarsspillers udmeldinger.

- Jeg er ligeglad med Pallesen. Hvor gammel er han? 17 år? Og han har spillet 10 Eliteseriekampe? Vi (Rosenborg, red.) har analyseret Haugesund, og Pallesen er vel involveret i halvdelen af deres mål, så han har vel en del at arbejde med selv, siger træneren til VG.

Rosenborg topper stadig rækken og har 25 point på førstepladsen, mens Sarpsborg 08 har et point færre.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...