AaB er meget tæt på offensiv forstærkning
Sportschef Inge André Olsen forventer snart at kunne præsentere en ny spiller i AaB-trøjen. Han skyder dog et varmt rygte ned
Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:34
FODBOLD: AaB er tæt på at kunne præsentere en forstærkning af offensiven.
Transfervinduet lukkede ganske vist mandag aften ved midnat, men AaB har været i dialog med en spiller, der er uden kontrakt og derfor godt kan blive registreret i en klub uden for transfervinduets åbningstid, og sportschef Inge André Olsen forventer, at de forhandlinger munder ud i en aftale.
- Vi nærmer os, og jeg håber, at der kan ske noget i løbet af i dag eller senest i morgen. Det ser ud til, at vi kan nå frem til en aftale, men vi kan aldrig være 100 procent sikre, før der er en underskrift. I hele forløbet er det dog gået i den retning, vi ønsker, siger Inge André Olsen.
Han bekræfter, at der er tale om den samme spiller, som AaB også forhandlede med på transfervinduets sidste åbningsdag.
Et af de varme navne på rygtebørsen har været den tidligere OB- og FC København-spiller Bashkim Kadrii, der mandag fik ophævet sin kontrakt i den saudiske klub Al-Fateh, men det er ikke ham, der bliver præsenteret i AaB.
- Jeg kan sige, at det ikke er Bashkim Kadrii, men det stemmer selvfølgelig, at der er tale om en spiller, der blev kontraktfri senest, da transfervinduet lukkede, siger Inge André Olsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.