AaB

AaB forhandler om salg af topscoreren

AaB har meddelt, at man er i forhandlinger om et salg af spidsangriberen

Mikkel Kaufmann kan være på vej til FC København. Arkivfoto: Torben Hansen

Mikkel Kaufmann kan være på vej til FC København. Arkivfoto: Torben Hansen

FODBOLD:AaB meddelte onsdag, at man har indledt forhandlinger om et salg af klubbens topscorer Mikkel Kaufmann.

Ekstra Bladet kunne allerede tidligere onsdag berette, at blandt andre FC København er på jagt efter den unge angriber, der fik et stort gennembrud i efterårssæsonen med otte fuldtræffere i 25 kampe i alt for klubben.

Og nu har AaB altså bekræftet overfor fondsbørsen, at man er i forhandlinger om et salg af angriberen. Det skal klubben meddele, hvis handlen har en væsentlig indflydelse på det kommende årsregnskab.

FC København har i hele sæsonen været ramt af skader på angriberposten, hvor man stadig mangler det unge stortalent Jonas Wind, og det skulle altså være dette, der har ledt manager Ståle Solbakken til at kaste sin kærlighed på AaB'eren.

For AaB vil det være et tiltrængt salg efter et sommertransfervindue, hvor klubben ikke formåede at sælge nogen spillere.

Til gengæld vil det efterlade klubben med at mangel på angribere, som man allerede oplevede i efteråret, hvor Mikkel Kaufmann og Tom van Weert på skift var ude med skader, ligesom Wessam Abou Ali var udlejet til Vendsyssel FF.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.