AaB forlænger med midtbanespiller

Jeppe Pedersen bliver belønnet for sin udvikling

Jeppe Pedersen er efter to lejeophold blevet en del af AaB's superligatrup i denne sæson. <i>Arkivfoto: Bente Poder</i>

Jeppe Pedersen er efter to lejeophold blevet en del af AaB's superligatrup i denne sæson. Arkivfoto: Bente Poder

AALBORG:Jeppe Pedersen har forlænget kontrakten med AaB, oplyser superligaklubben i en pressemeddelelse.

Midtbanespillerens nye aftale løber frem til sommeren 2025.

- Jeg er rigtig glad og stolt over, at jeg også er AaB-spiller i det næste to et halvt år, for det er noget, jeg virkelig har kæmpet for. Siden jeg kom hertil, har jeg haft en fantastisk tid, og man kan sige, at AaB ligesom Hirtshals er min barndomsklub, så klubben har en stor plads i mit hjerte, siger Jeppe Pedersen, der før denne sæson var på lejeophold i først Skive og siden Vendsyssel.

- Mine lejeophold gav mig en masse spilletid og tilvænning til seniorfodbold, og jeg er rigtig glad for, at jeg i efteråret kunne vise i AaB-trøjen, at jeg har udviklet mig. For det jeg inderst inde har håbet på, mens jeg var væk, var at slå igennem i AaB, siger Jeppe Pedersen.
 

I AaB er de meget tilfredse med Jeppe Pedersens udvikling.

- Jeppe gennemgår til stadighed en god spillemæssig udvikling, og derfor er vi glade for, at vi er blevet enige om at fortsætte samarbejdet.

- Med sin dynamik, sit hårde arbejde og sin personlighed bidrager Jeppe fornemt til vores kultur, som han jo efterhånden også har et stærkt kendskab til, og nu gælder det for os om i fællesskab at tage de næste skridt, siger fungerende sportschef Thomas Bælum.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.