AaB forlænger med ung midtbanespiller og udlejer ham

Jeppe Pedersen har forlænget sin kontrakt med AaB, men han bliver samtidig udlejet til Vendsyssel FF

Jeppe Pedersen skal i resten af denne sæson spille for Vendsyssel FF. Arkivfoto: Lars Pauli

Jeppe Pedersen skal i resten af denne sæson spille for Vendsyssel FF. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:Jeppe Pedersen har fået sin aftale med AaB forlænget indtil 30. juni 2023 og udlejes resten af den påbegyndte sæson til Vendsyssel F.F, fortæller AaB i en pressemeddelelse.

Den dynamiske midtbanespiller var i foråret 2021 udlejet til Skive I.K.

Jeppe Pedersen kom oprindeligt til AaB fra partnerklubben Hirtshals Boldklub.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Jeppe har potentiale og havde i foråret et for ham personligt vellykket ophold hos Skive I.K., og i bestræbelserne på at han fortsat kan udvikle sig med spilletid på højt niveau, er vi blevet enige om, at en lejeaftale med Vendsyssel F.F. er optimal for alle parter.

- Her i opstarten har vi kunnet se, at Jeppe har flyttet sig i positiv retning i de seneste måneder, og det glæder os, at vi i den forbindelse også er blevet enige om en forlængelse af kontrakten, konstaterer Inge André Olsen.

20-årige Jeppe Pedersen tilføjer:

- Jeg er meget glad for at have forlænget min aftale med AaB, hvor det stadig er planen, at jeg skal have mit gennembrud.

- I den forbindelse er det en god løsning med et lejeophold hos Vendsyssel F.F., hvilket jeg ser frem til. Her skal jeg bidrage bedst muligt til holdet, så vi får en god sæson, og forhåbentlig vender jeg efterfølgende tilbage til AaB i en endnu stærkere udgave, lyder det fra Jeppe Pedersen.

Jeppe Pedersen er noteret for fem officielle kampe for AaB, ligesom det er blevet til 32 U-landskampe for Danmark.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.