AaB

AaB har brug for flere penge: Indkalder til ekstraordinær generalforsamling

AaB har brug for et større økonomisk råderum for at kunne følge med konkurrenterne

AaB har brug for et større økonomisk råderum for at kunne følge med konkurrenterne, mener bestyrelsesformand Torben Fristrup. Arkivfoto: Torben Hansen

AaB har brug for et større økonomisk råderum for at kunne følge med konkurrenterne, mener bestyrelsesformand Torben Fristrup. Arkivfoto: Torben Hansen

FODBOLD:AaB har mandag indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor den nordjyske superligaklubs bestyrelse vil søge om lov til en kapitaludvidelse over en femårig periode.

Det fortæller AaB i en pressemeddelelse.

- En bemyndigelse til kapitaludvidelse kan først og fremmest betragtes som rettidig omhu. Dernæst er vores vision uforandet at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og udenfor banen, og den del kræver i dag mere og mere kapital

- Flere af vores konkurrenter opruster, og vores ambition er fremdeles at være en fast del af top 6 i 3F Superligaen, hvorfor vi har brug for et større økonomisk råderum, lyder det fra bestyrelsesformand Torben Fristrup i pressemeddelelsen.

AaB kom ud af 2018 med et underskud på 22,8 millioner kroner før skat. I 2019 ventes underskuddet at blive på mellem 28 og 32 millioner kroner. Den ekstraordinære generalforsamling holdes tirsdag 10. december.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst