AaB

AaB har fået ny spiller på skadeslisten: Her er status inden skæbnekamp

Tre spillere deltog ikke i AaB's afsluttende træning inden søndagens kamp mod OB

Martí Cifuentes (i midten) må formentlig se bort fra sin landsmand i søndagens kamp. Foto: Henrik Bo
Martí Cifuentes (i midten) må formentlig se bort fra sin landsmand i søndagens kamp. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 20. maj 2022 kl. 15:16

FODBOLD: Der er en plads i mesterskabsslutspillet på spil, når AaB søndag tager imod OB i den sidste spillerunde i 3F Superligaens grundspil.

I forhold til sidste søndags 2-0-sejr i Vejle har AaB dog fået et nyt navn på skadeslisten. Den spanske offensivspiller Rufo har måttet stå over træningen siden tirsdag, og han var heller ikke på banen lørdag formiddag, da AaB'erne trænede for sidste gang inden søndagens skæbnekamp.

Se billeder fra træningen nederst i artiklen.

- Rufo har haft lidt med knæet siden vores kamp mod FC Nordsjælland, og han har også spillet de sidste kampe med det, og det blev så værre efter træningen tirsdag. Han forsøgte at træne i dag, men han havde ikke den bedste følelse, fortæller AaB-træner Martí Cifuentes, der alligevel ikke er klar til fuldstændig at afskrive sin landsmands deltagelse i søndagens kamp.

- Det er ikke 100 procent besluttet endnu. Vi ved, at det ikke er nogen alvorlig skade, men samtidig har vi også brug for spillere, der er på 100 procent i morgen, så vi må tale med ham, og så er det op til lægestaben at vurdere det.

- Efter kampen i morgen er der en landskampspause, og det kan være, at det er et godt vindue for ham at komme sig i, men vi må se, hvad planen bliver, siger Martí Cifuentes.

Anfører Lucas Andersen trænede lørdag for sig selv og er stadig på vej tilbage fra sin skade. Den unge serber Vladimir Prijovic er også skadet, mens Rasmus Thelander til gengæld igen er med efter endt karantæne. AaB har ganske utraditionelt udtaget alle 25 medlemmer af superligatruppen til søndagens kamp.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden