AaB

AaB har planlagt fire testkampe inden ny sæson

AaB har programmet klar for opstarten

AaB spiller fire testkampe som optakt til den nye sæson. Arkivfoto: Bo Lehm

AaB spiller fire testkampe som optakt til den nye sæson. Arkivfoto: Bo Lehm

FODBOLD:Søndag sluttede sæsonen i Superligaen med en femteplads for AaB, og spillerne er nu sendt på ferie.

Allerede 12. august er spillerne dog tilbage på træningsbanen, og her har klubben nu planlagt fire testkampe for at blive klar til den nye sæson, der starter 13. september.

AaB starter testkampene ud med en kamp mod den nedrykkede superligaklub Esbjerg 19. august, - en kamp, der spilles på Ikast Stadion for at teste VAR frem imod den kommende sæson.

Derefter spiller holdet lørdag 22. august mod Silkeborg - en kamp, hvor spillestedet endnu ikke er fastlagt.

Lørdagen efter er modstanderen Randers FC - og heller ikke her kendes kamparenaen endnu.

Endelig sluttes forberedelserne af med en kamp mod OB fredag 4. september, og her er modstanderen OB, der onsdag aften har en kamp for at komme i Europa i næste sæson.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.