AaB

AaB henter sommerens tredje nye ansigt

Svensk midtbanespiller slutter sig til 1. divisionsklubben i fodbold kort før sæsonstarten

21-årig svensker har lavet en treårig aftale med AaB.
21-årig svensker har lavet en treårig aftale med AaB. Foto: AaB

Opdateret 20. juli 2023 kl. 10:46

AALBORG: Rygterne var løbet i forvejen, og tirsdag blev det så officielt, at fodboldklubben AaB henter en ny midtbanespiller.

Det drejer som om det 21-årige svenske talent Melker Widell, som senest har spillet for Landskrona BoIS i hjemlandets næstbedste række. Han har lavet en treårig aftale med aalborgenserne.

Melker Widell har fået sin fodboldopdragelse i Malmö FF, men har siden januar i år optrådt for Landskrona BoIS, hvor det i 16 officielle kampe er blevet til tre mål og tre assists. 

- Melker Widell er en meget spændende spiller, og vi tror på, at han kan medvirke til at give vores hold og vores trup et løft med sit drev med bolden, sin relativt gode fart, sin boldsikkerhed og sin arbejdsomhed, fortæller AaB's sportsdirektør, Ole Jan Kappmeier i en pressemeddelelse.

Melker Widell glæder sig til at vise sit værd for AaB, som han har været meget opsat på at skifte til.

- AaB er en ærefuld dansk klub, som jeg er stolt af at skulle repræsentere. Forholdene i klubben er fantastiske og giver de rette forudsætninger for, at det kan blive nogle udbytterige år. Jeg vil kæmpe for holdet, og forhåbentlig får jeg også vist noget finesse i det offensive spil, lyder det fra Melker Widell, der allerede tirsdag træner med for første gang.

Melker Widell er det tredje nye ansigt, AaB henter denne sommer. De øvrige er den spanske venstre back Diego Caballo og den australske tredjemålmand Max Vartuli.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden