AaB

AaB-kamp flytter tidspunkt igen: Sådan stiller AaB op onsdag

Testkampen mod Freiburg spilles nu 15.30 onsdag eftermiddag

Lucas Andersen starter inde i testkampen mod Freiburgs U23-mandskab. Foto: Martin Damgård

Lucas Andersen starter inde i testkampen mod Freiburgs U23-mandskab. Foto: Martin Damgård

FODBOLD:Det har ikke været nemt for AaB at få en testkamp på plads, efter man kort inden afrejsen til Spanien måtte aflyse den aftalte kamp mod kinesiske Wuhan Zall på grund af den meget omtalte Corona-Virus.

AaB spiller onsdag en kamp over 4x30 minutter mod tyske Freiburgs U23-mandskab, og efter først at være berammet til klokken 16.00 og siden klokken 15.00, så skal kampen nu spilles klokken 15.30 på Estadio Municipal de La Linea – tæt på Gibraltar. Og således 65 km syd for AaB’s destination på Hotel Melia Marbella Banus.

AaB har 22 kampklare spillere til kampen, da Lucas Klitten og Kasper Pedersen sidder over med skader, og træner Lasse Stensgaard har valgt sin startopstilling.

Opstillingen mod Freiburg

(4-3-3): Jacob Rinne - Kristoffer Pallesen, Rasmus Thelander, Mathias Ross, Jakob Ahlmann - Iver Fossum, Magnus Christensen, Patrick Olsen - Frederik Børsting, Kasper Kusk, Lucas Andersen

Tredjemålmand Marcus Bundgaard er også med i truppen til opgøret

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.