AaB-kvinder vandt igen og er uhyre tæt på oprykning
AaB kan sikre sig oprykning til den bedste række på lørdag

AaB's fodboldkvinder er tæt på oprykning. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli
FODBOLD:Meget skal gå galt for AaB's fodboldkvinder, hvis de ikke skal spille i landets bedste række i næste sæson.
Onsdag aften vandt AaB'erne den tredje kamp af ligeså mange mulige i oprykningsspillet, da udekampen mod Vildbjerg blev vundet 1-0 på et mål af Nicole Loren Robertson efter 23 minutters spil.
HB Køge har som AaB hentet ni point i de første tre kampe, og meget tyder dermed på, at de får de to oprykningspladser.
Med to spillerunder tilbage har AaB fem point ned til Odense Q på tredjepladsen, og dermed kan AaB sikre oprykningen på lørdag, når Odense kommer på besøg i Aalborg.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.