AaB

AaB laver kortvarige forlængelser med fire spillere

Fire spillere bliver forlænget til 31. juli

Patrick Kristensen er en af de fire spillere, der kortvarigt har fået forlænget aftalen. Arkivfoto: Lars Pauli

Patrick Kristensen er en af de fire spillere, der kortvarigt har fået forlænget aftalen. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:De fire spillere i AaB's superligatrup, der oprindeligt havde kontraktudløb efter denne sæson har fået forlænget aftalen med AaB i den ekstra måned, som Superligaen nu kommer til at vare.

Det gælder således for Patrick Kristensen, Jores Okore, Søren Tengstedt og Aramis Kouzine.

På grund af Covid-19 er kampene i 3F Superligaen blevet skubbet næsten tre måneder, og derfor var det glædeligt, at Spillerforeningen og Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening for knap en uge siden blev enige om en aftale som muliggør, at spillere og klubber har mulighed for at spille sæsonen færdig med de nuværende trupper.

- Vi havde et håb og en formodning om, at der var en aftale på vej mellem parterne, og herefter har det heldigvis været en formalitet at få de fire forlængelser på plads, så vi kan gøre sæsonen færdig med den eksisterende trup. Hvad planerne efterfølgende er med de fire spillere, er vi i dialog med dem om, konstaterer AaB's sportschef Inge André Olsen.

AaB genoptager opgaverne i 3F Superligaen 31. maj på udebane mod Esbjerg fB.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.