AaB

AaB må endnu engang udskyde planlagt generalforsamling

Håber nu at kunne afholde generalforsamlingen 26. maj

Bestyrelsesformand Torben Fristrup. Arkivfoto: Torben Hansen

Bestyrelsesformand Torben Fristrup. Arkivfoto: Torben Hansen

FODBOLD:AaB A/S må endnu engang udskyde klubbens planlagte generalforsamling på grund af den igangværende pandemi, og klubben har nu valgt at udskyde generalforsamlingen, så den nu efter planen skal afholdes 26. maj klokken 10.

AaB skulle egentlig have afholdt generalforsamlingen senest 30. april, da klubben er et børsnoteret selskab, men klubben har fået dispensation på grund af de ekstraordinære omstændigheder, skriver klubben i meddelelse.

AaB håber, at man i maj er i gang med et omfattende kampprogram i den danske 3F Superliga, og derfor er tidspunktet sat allerede til klokken 10 om formiddagen.

Hvis situationen omkring coronavirus ikke forbedres, kan det betyde, at generalforsamlingen bliver gennemført i en alternativ udgave. Dette vil i givet fald blive meddelt, når aktionærerne primo maj varsles om generalforsamlingen, skriver klubben.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.