AaB

AaB må undvære anføreren: Her er truppen til sæsonpremieren

Lucas Andersen og Rasmus Thelander kommer ikke med i Lyngby

Lucas Andersen er ude af truppen til AaB's sæsonpremiere i Lyngby. Arkivfoto: Peter Broen

Lucas Andersen er ude af truppen til AaB's sæsonpremiere i Lyngby. Arkivfoto: Peter Broen

FODBOLD:I sidste sæson tabte AaB sæsonpremieren på udebane til Lyngby med 2-0 - i en kamp, hvor holdet ikke fik noget til at fungere.

Søndag er det de nøjagtig de samme hold, der står overfor hinanden, når den nye sæson i Superligaen skydes i gang med et par måneders forsinkelse.

Og AaB må undvære et par vigtige spillere i sæsonpremieren. Mesterskabsspillets helt store profil Rasmus Thelander er fortsat ude med en skade, og heller ikke anfører Lucas Andersen kommer med til Lyngby for at følge det genoptræningsforløb, han har været i gange med siden, han udgik skadet i pokalfinalen mod SønderjyskE.

Endelig må også Kasper Pedersen sidde ude, så AaB altså mangler to af de centrale forsvarsspillere.

Cheftræner Jacob Friis har udtaget følgende trup til sæsonpremieren.

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Jores Okore, 6 Pedro Ferreira, 8 Iver Fossum, 9 Tom van Weert, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Lukas Klitten, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 19 Timothé Nkada, 20 Oliver Klitten, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 25 Frederik Børsting og 31 Daniel Granli.

Heriblandt er altså fire mulige debutanter. Kun serbiske Vladimir Prijovic er ikke med i truppen af de fem nye, der er kommet til denne sommer.

Ligesom i foråret er der ingen adgang for udefans til 3F Superligakampe på grund af Covid-19, men opgøret kan følges på Eurosport 2. Optakt til kampen begynder kl. 13.00.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.