AaB

AaB-målmand satte ny tyk streg under sit store potentiale

Andreas Hansen både assisterede til sejrsmålet og forhindrede Hobro i at udligne i mandagens reserveligakamp

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

FODBOLD:Det var 413 superligakampes erfaring, der mødte beskedne 112 af slagsen, da et navnestærkt AaB-hold mandag mødte Hobro i Reserveligaen i fodbold. AaB nøjedes dog med at vinde 1-0 på klubbens kunstgræsbane på Hornevej.

Frederik Børsting blev matchvinder efter knap et kvarters spil, da han på et perfekt udspark fra Andreas Hansen fik frit løb mod mål. Her udplacerede han sikkert Adrian Kappenberger i gæsternes mål.

AaB havde hele 10 spillere fra superligatruppen med fra start, mens Hobro kun kunne stille med syv af slagsen, og aalborgenserne dominerede også første halvleg. De havde bare svært ved at skabe ret mange chancer.

- Så vi er meget tilfredse med vores defensive indsats mod et stærkt AaB-hold, siger Hobro-assistent Michael Kryger.

Hele reserveligakampen kan ses herunder:

Da AaB i pausen satte fem U19-spillere ind, fik Hobro bedre fast i spillet, og gæsterne tungt på den sidste halve time, efter at AaB skiftede Anders Bærtelsen ud - uden at have flere indskiftningsmuligheder tilbage.

- Anders spillede en halvleg af søndagens superligakamp mod Lyngby, og der er kamp igen på fredag i Esbjerg, hvor han også kan komme i spil, så det var for ikke at overbelaste han, at vi bad ham gå ud, fortæller AaB-assistent Allan K. Jepsen, der roser Andreas Hansens indsats i målet.

- Vi skal være glade for, at de ikke fik udlignet, og der må vi give Andreas Hansen en stor del af æren, for han stod fremragende.

Omvendt ærgrer Hobro-lejren sig over, at man ikke fik hul på målbylden.

- Vi havde chancer til både at udligne og vinde, så der var lidt skuffende, mener Michael Kryger.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.