AaB-optimisme spirer efter spillemæssig fremgang

Der lægges på i det spillemæssige for AaB, og i truppen står optimismen stærkt, selvom der er få kampe tilbage i jagten på overlevelse

Malthe Højholt tror på overlevelsesprojektet, selvom der kun er seks kampe tilbage af nedrykningsspillet. <i>Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix</i>

Malthe Højholt tror på overlevelsesprojektet, selvom der kun er seks kampe tilbage af nedrykningsspillet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

SILKEBORG:Det blev kun med et enkelt point, da AaB fredag aften forlod Jysk Park i Silkeborg. 

Selvom aalborgenserne udlignede kort før tid, var det dog en følelse af at have fortjent mere, som fyldte hos mandskabet. 

- Det er fedt at få et point med, men det skulle blive til tre. Det var en god følelse at se den sejle ind, men vi har også manglet marginalerne i de sidste mange kampe. De er også lidt med os i dag. Et point kan vise sig at blive vigtigt i den sidste ende, siger Marco Ramkilde, som stod bag målet til 2-2 kort før slutfløjtet.

- Det går virkelig i den rigtige retning. Vi har spillet godt i de sidste mange kampe, og træningerne bliver bedre og bedre. Så jeg synse, at det går i den helt rette retning. Vi er et godt sted, siger angriberen.

Han istemmes af Malthe Højholt, der spillede en stor kamp på den centrale midtbane og havde stor andel i AaB's massive pres gennem den første halve times tid.

- Jeg synes, at det går rette vej, og vi tager store skridt dag for dag og kamp for kamp. Det lignede noget, som vi kan være bekendt, siger han.

Med et ene point kan AaB potentielt hente en smule på Horsens, der indtager 10. pladsen i Superligaen og dermed er dem, som nordjyderne skal hente. Men der kan også blive længere til mål. Ikke desto mindre har midtbaneprofilen langt fra opgivet håbet.

- Jeg tror på det, indtil det er slut. Så må vi sætte vores lid til, at Midtjylland slår Horsens, selvom jeg er ved at være træt af at håbe på, andre hold vinder. Men sådan er det nu, og så tager vi den derfra, lyder det fra Højholt.

- Vi sad godt på det, og det gjaldt over hele banen. Det fungerede godt og gjorde, at vi kunne lægge tryk på med en aggressiv spillestil. Men momentum skiftede, og Silkeborg fik mere i starten af anden halvleg, siger han om fredagens opgør.

Inden søndagens opgør mellem AC Horsens og FC Midtjylland har AaB seks point op til østjyderne med seks runder tilbage af nedrykningsspillet i Superligaen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.