AaB-profil misser sæsonstarten efter uheld
Jakob Ahlmann blev knæskadet til træning i weekenden men slap forholdsvist billigt

Jakon Ahlmann kommer til at bruge en del tid i styrkerummet i de kommende uger. Arkivfoto: Torben Hansen
FODBOLD:AaB må se bort fra Jakob Ahlmann i de næste uger. Som NORDJYSKE skrev forleden, blev den 30-årige venstreback knæskadet i forbindelse med træning, men han ser heldigvis ud til at være sluppet nogenlunde billigt.
- Jeg fik et lille vrid, men jeg er blevet scannet, og det har heldigvis vist sig, at det ikke er noget alvorligt. Men jeg får nok lov at bruge et par uger i styrkelokalet, inden jeg får lov at komme ud igen og være med omkring holdet, siger Jakob Ahlmann til AaB’s Facebook-side.
Det betyder blandt andet, at backen går glip af alle AaB’s tre planlagte testkampe frem mod superligaforåret, der allerede skydes i gang 3. februar mod FC København hjemme på Aalborg Portland Park.
- Det er ærgerligt, men jeg forventer dog ikke at gå glip af ret mange kampe, siger Ahlmann videre i interviewet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.