AaB

AaB-profil stopper karrieren og bliver træner

Oscar Hiljemark er færdig som fodboldspiller, men han fortsætter i superligaklubben

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

FODBOLD:Den svenske midtbaneprofil Oscar Hiljemark har spillet sin sidste kamp for AaB og i karrieren som sådan.

Han fortsætter dog karrieren i superligaklubben, hvor han fremover bliver assistent for cheftræner Martí Cifuentes.

Skaden, som Oscar Hiljemark pådrog sig 22. november 2020 i sin blot sjette optræden for AaB, betyder, at den tidligere svenske landsholdsspiller som følge af vedvarende og store smerter må indstille karrieren. Det oplyser AaB i en pressemeddelelse.

- I Oscars første kampe for AaB så vi med det samme, at han var præcis den forstærkning og dirigent på midtbanen, som vi havde ledt efter. At han nu må stoppe den aktive karriere er naturligvis et hårdt slag for både Oscar og os som klub, for vi havde selvfølgelig en forventning om at have stor glæde af hinanden som minimum indtil sommeren 2023, siger Inge André Olsen i pressemeddelelsen.

Oscar Hiljemark kom til AaB efter en sæson hos Dynamo Moskva, mens hans tidligere i karrieren har repræsenteret klubber som PSV Eindhoven, Genoa, Palermo og Panathinaikos.

- Jeg er både forbandet og ked af det, men omvendt er det også en stor lettelse for mig, at beslutningen nu er truffet. Jeg er ærgerlig og ekstremt skuffet over, at jeg ikke har kunnet bidrage mere på banen i AaB, hvor vi har gang i et superspændende projekt, og derfor glæder jeg mig samtidig over stadig at kunne være en del af klubben, siger Oscar Hiljemark.

Svenskeren har underskrevet en treårig aftale som assistenttræner – indtil 30. juni 2024.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.