AaB ramt af karantæner: Weekendens bedste og dårligste ryger på tribunen

I gårsdagens 2-4 nederlag til Horsens fik både Jakob Ahlmann og den udviste anfører Jores Okore for mange krydser i karantænebogen

Emil Halkier
Jores Okore får tid til at tænke præstationen mod AC Horsens igennem. AaB-anføreren har nemlig karantæne i nordjydernes næste to kampe. Foto: Lars Pauli
AaB 10. december 2018 10:08 - Opdateret 10. december 2018 10:08

FODBOLD: Han skrabede bunden af karakterskalaen, AaB-anføreren, efter han i søndagens nederlag til Horsens på Aalborg Portland Park blev præsenteret for sit andet gule kort og dermed marchordre af kampens dommer Sandi Putros.

For den præstation blev forsvarsspilleren af NORDJYSKEs udsendte præmieret med karakteren 0, der gives for en ‘uacceptabel præstation’.

Udvisningen betyder, at Jores Okore har opsparet sig så mange point på bisselisten, at han har fået to karantænedage. Derfor er Okore ikke med, når nordjyderne på fredag møder OB, ligesom forsvarsspilleren må se på fra tribunen, når AaB 10. februar møder Randers FC på hjemmebane.

En, der til gengæld leverede en helstøbt præstation i weekenden, var venstrebacken Jakob Ahlmann. I NORDJYSKEs spalter blev han kåret til banens bedste, men den indsats får Ahlmann ikke mulighed for at følge op før i det nye år.

AaB‘erens advarsel efter 39 minutter i går betyder nemlig, at han også krydsede grænsen for karantænepoint og sidder ude mod fynboerne senere på ugen, der er aalborgensernes sidste kamp inden julepausen.

Tema: AaB

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...