AaB

AaB's matchvinder mangler lidt endnu: - Så må vi spille ham i form

Oscar Hiljemark skal vænne sig til nye holdkammerater og en nye spillestil, men han er allerede nu en afgørende spiller

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FODBOLD:Det var bestemt ikke alt, der lykkedes for AaB's Oscar Hiljemark i fredagens 2-1-sejr i Superligaen over Randers FC, men svenskeren fik scoret sit første mål og fik status som matchvinder.

- Den var en vigtig scoring for holdet og sjovt at score mit første mål for AaB, siger Oscar Hiljemark, der fik en returbold på kanten af feltet og med stor overbevisning sparkede den i kassen.

- Jeg tænkte, at jeg ville dreje bolden rundt om forsvarsspilleren og ind i det lange hjørne, og jeg fik en okay træf på den, fortæller han.

Oscar Hiljemark (7) jubler efter sin scoring mod Randers FC. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Oscar Hiljemark (7) jubler efter sin scoring mod Randers FC. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Midtbanespilleren startede kampen en smule usikkert, men ifølge cheftræner Peter Feher er Oscar Hiljemark heller ikke i topform endnu.

- Det minder mig lidt om, da Pedro Ferreria kom til AaB. Man kan se, at han lige mangler lidt på formen, men så må vi spille ham i form, for der er ingen tvivl om, at han bliver en kæmpe gevinst for os, lyder karakteristikken af svenskeren.

Oscar Hiljemark var tilfreds med sin indsats mod Randers, men han forventer også mere af sig selv fremadrettet.

- Jeg rammer formen mere og mere, men det er en ny klub, nye holdkammerater og en ny spillestil, jeg skal lære at kende, så jeg skal bruge noget tid til at vænne mig til det hele.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB er med fredagens sejr med helt fremme i toppen af Superligaen, men svenskeren fik hurtigt armene ned efter sejren i Randers.

- Jeg har været med i det her game alt for længe til, at jeg kigger på tabellen allerede nu. Der er lang vej, før vi er i mål med noget som helst, så jeg kigger kun frem til næste opgave.

Den venter på onsdag, hvor AaB på udebane møder AB fra 2. division i pokalturneringen.

- Det er helt op til trænerne, men jeg er klar på at spille og deltage i alt, hvad jeg kan komme i nærheden af. Pokalturneringen er jo også en chance for at vinde en titel, påpeger svenskeren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.