AaB

AaB's pokalfinale er fastlagt

AaB og SønderjyskE har fredag holdt møde om pokalfinalen

AaB's pokalfinale er nu fastlagt. Arkivfoto: Peter Broen

AaB's pokalfinale er nu fastlagt. Arkivfoto: Peter Broen

FODBOLD:Det bliver onsdag 1. juli klokken 20, at AaB og SønderjyskE tørner sammen i dette års finale i Sydbank Pokalen.

Det står klart efter et møde fredag i Esbjerg, hvor begge finalehold var repræsenteret. Her blev det også afgjort ved lodtrækning, at AaB formelt set bliver hjemmehold i kampen, der dog spilles på Blue Water Arena i Esbjerg.

I forhold til tilskuere er reglerne de samme som i 3F Superligaen, så der i skrivende stund kun må komme 500 personer ind på stadion.

Da der er tale om et meget begrænset antal billetter, bliver de først sat til salg kort tid før finalen. Det bliver klubberne selv, der kommer til at stå for billetsalget til egne fans, meddeler AaB.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.