Fodbold

AaB's sportschef ude med snøren: Nigerianer er på sommerblokken

Ifeanyi Matthew har kontraktudløb i Lillestrøm og bekræfter overfor norsk Eurosport, at aalborgenserne har vist interesse

Arkivfoto: Henrik Bo
Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 12:45

FODBOLD: AaB har som bekendt fået en norsk sportschef i skikkelse af Inge André Olsen, og derfor er det ikke overraskende, at han i sin jagt på forstærkninger til superligaholdet kigger på spillere fra hjemlandet.

Én af disse er nigerianeren Ifeanyi Matthew, der huserer på Lillestrøms defensive midtbane. Han har kontraktudløb denne sommer og bekræfter overfor Eurosport.no, at AaB har vist interesse.

- Min agent har fortalt mig om det, men en anden dansk klub har også henvendt sig. Så jeg ved ikke, hvilken af klubberne, det bliver, udtaler Ifeanyi Matthew - og bekræfter dermed, at hans fremtid ligger i dansk fodbold.

Nigerianeren er 23 år og har udover Lillestrøm også spillet for Osmanlıspor i Tyrkiet på en lejeaftale i foråret 2019.

AaB råder udover Magnus Christensen, Patrick Olsen og Iver Fossum over flere relativt uprøvede navne som Robert Kakeeto, Jeppe Pedersen og Malthe Højholt til de centrale midtbanepladser.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden