AaB

AaB tester mod jyske konkurrenter

Træningskampene frem mod den nye sæson er nu stort set på plads for AaB's vedkommende

AaB har nu fået store dele af programmet frem mod sæsonpremieren på plads. Arkivfoto: Henrik Bo

AaB har nu fået store dele af programmet frem mod sæsonpremieren på plads. Arkivfoto: Henrik Bo

FODBOLD:AaB's spillertrup holder lige nu sommerferie, men når spillerne møder ind den 17. juni venter der en række træningskampe frem mod sæsonpremieren den 18. juli ude mod FC København. AaB har på sin hjemmeside lagt en række træningskampe ind i kalenderen.

Første træningskamp er allerede planlagt efter en uges træning. Her gæster man Hobros 1. divisionshold til en dyst i Hobro.

Senere venter testkampe mod Viborg, Esbjerg, Vejle og AGF. De er alle planlagt som hjemmekampe. Som det er med den slags planer kan de dog hurtigt ændre sig. Der er dog blevet kigget på kampprogrammet for de første superligakampe. Her skal AaB nemlig møde FC Midtjylland og Silkeborg i runde to og tre.

AGF venter i fjerde spillerunde, og det betyder, at det giver god mening med en testkamp mod David Nielsens udvalgte som generalprøve til superligaen.

AaB's træningskampe:

Torsdag den 24. juni, klokken 13.00: Hobro - AaB

Lørdag den 26. juni, klokken 14.00: AaB - Viborg

Onsdag den 30. juni, klokken 14.00: AaB - Esbjerg

Lørdag den 3. juli, tidspunkt endnu ukendt: AaB - Vejle

Fredag den 9. juli, klokken 16.00: AaB - AGF

Ændringer kan forekomme

Nordjyske har tidligere streamet AaB's træningskampe, og det er også planen i denne opstartsperiode.

Indtil videre er det allerede fastlagt, at kampen mellem Hobro og AaB bliver vist på nordjyske.dk, og hvis AaB fastholder værtsrollen, vil der blive vist flere træningkampe.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.