AaB

AaB uddelte "æg" til Thisted

Superligaholdets offensiv sprudlede i træningskamp - på bekostning af thyboerne

Foto: Hans Ravn

Foto: Hans Ravn

FODBOLD:Der var i perioder klasseforskel, da AaB's superligahold tirsdag eftermiddag spillede testkamp mod Thisted FC fra bunden af NordicBet Ligaen (1. division).

Jacob Friis' mandskab vandt hele 6-0 - efter 3-0 ved pausen, og holdt samtidig thyboerne væk fra de helt store muligheder.

Tom van Weert åbnede scoringen allerede i det 12. minut, da han koldt eksekverede på et fladt indlæg fra Philipp Ochs.

Aab mod Thisted foto: Hans Ravn

Aab mod Thisted foto: Hans Ravn

Thisteds første chance kom efterfølgende ovenpå et hjørnespark, men Andreas Heimer fik ikke ordentligt træf på sin afslutning. I stedet blev det 2-0 til AaB ved U19-spilleren Malthe Højholdt i det 18. minut. Han sparkede fra kanten af feltet et følt spark over i det lange hjørne.

Thisteds Mads Vang testede fra distancen AaB-målmand Jacob Rinne, men første halvleg sluttede i stedet med en 3-0-scoring til aalborgenserne. Lucas Andersen sparkede fra distancen bolden flot op i nettaget.

AaB mod Thisted. Foto: Hans Ravn

AaB mod Thisted. Foto: Hans Ravn

AaB skiftede 11 mand i pausen og satte en række U17- og U19-spillere ind, men de fortsatte med at dominere. Indskiftede Wessam Abou Ali øgede til 4-0 på et straffespark 20 minutter før tid, som han selv fremtvang, og kort efter blev det 5-0 på et hovedstød fra angriberen.

6-0-målet satte Wessam Abou Ali også ind - kort før tid. Denne gang på et direkte frispark, som ramte stolpen og via målmanden røg tilbage i nettet.

AaB mod Thisted. Foto: Hans Ravn

AaB mod Thisted. Foto: Hans Ravn

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst