AaB vandt "byfest-kamp" i reserveligaen

Med sejren endte AaB på andenpladsen i turneringen

Mikkel Færgemann Viken
Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
AaB 20. maj 2019 17:44

FODBOLD: AaB spillede mandag årets sidste reservekamp, da Lyngby var på besøg på Hornevej. Nordjyderne kunne med en sejr på fire mål sikre sig førstepladsen i reserveligaen, men det blev kun til en 2-0 sejr i noget nær stærkeste opstilling, og det betød, at de sluttede på andenpladsen bag AGF.

Det var ikke nogen stor kamp ifølge AaB's assistenttræner Lasse Stensgaard.

- Jeg sagde til spillerne efter kampen, at der bare manglede et fadølsanlæg og så en grill, så havde det mindet om sådan en rigtig sommerkamp til en byfest. Det var vist to hold, som mere eller mindre var gået på ferie, så det var ikke særligt kønt, sagde assistenttræneren med et smil.

Begge mål blev sat ind i anden halvleg, da henholdsvis U19-spilleren Søren Tingsted og Kristoffer Pallesen noterede sig for et mål hver.

- Vi gik selvfølgelig efter at score de fire mål og havde også chancerne til det, men Lyngby kunne så også have score mindst tre.

- Det var lidt rustent hele vejen rundt. Der var mange, som ikke havde spillet 90 minutter i langt tid og for at sige det mildt, så lignede det i hvert fald ikke nogen Champions League-kamp, lød det fra Lasse Stensgaard.

AaB-spillerne har kun et par enkelte træningspas tilbage, før de på fredag får lov til at gå på rigtig sommerferie.

Tema: AaB

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...