Aalborg er på vej til at vinde kapløb om svensk stjerneskud
Ifølge Aftonbladet er Aalborg Håndbold tæt på at sikre sig svensk landsholdsspiller
Aalborg Håndbold er på vej til at hente svensk forstærkning, skriver Aftonbladet.
Ifølge den svenske avis er den 21-årige stregspiller Felix Möller på vej til at skifte Sävehof i hjemlandet ud med Aalborg Håndbold.
Felix Möller, der er en del af det svenske landshold, skulle også have tiltrukket sig interesse fra ungarske Pick Szeged og Füchse Berlin, der fører den tyske Bundesliga, men det ser altså ud til, at Aalborg Håndbold trækker det længste strå i det kapløb.
I Aalborg Håndbold er Felix Möller en oplagt afløser for den skadesplagede landsmand Jesper Nielsen, der har kontraktudløb efter denne sæson. Det samme har anfører René Antonsen, så i øjeblikket er Simon Hald den eneste stregspiller, der også er på kontrakt i Aalborg Håndbold i næste sæson.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.