Aalborg Håndbold besejrede Skjern i tæt test

Svenske Lukas Sandell viste sig nok engang fint frem for aalborgenserne

Arkivfoto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

HÅNDBOLD:Efter pokalsejren over Fredericia forleden var Aalborg Håndbolds danske mestre tirsdag aften tilbage i normalt opstartsgænge.

Foran 350 tilskuere i Jutlander Bank Arena vandt Stefan Madsens tropper en tæt træningskamp mod Skjern Håndbold med 31-29 efter føring på 14-13 ved pausen.

Indledningsvist havde aalborgenserne problemer med at få angrebsspillet til at fungere, og Skjern kom foran med tre mål, inden der kom bedre styr på det offensive spil.

Den svenske højreback Lukas Sandell fortsatte det flotte spil fra pokalkampen forleden og blev delt topscorer mod Skjern med syv scoringer. Det samme antal lavede en velspillende Mark Strandgaard fra fløjen. Han havde ellers en offday i Fredericia senest.

Onsdag kl. 12.00 trækkes der i øvrigt lod til ottendedelsfinalerne i pokalturneringen, Santander Cup, hvor Aalborg Håndbold er med i hatten. Den kamp skal afvikles inden udgangen af august.

Derudover har klubben en testkamp mod 1. divisionsklubben HEI Håndbold på programmet 21. august.

Håndboldligaen er programsat til at begynde fredag 4. september, hvor Kolding kommer på besøg i Aalborg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden