Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold forstærker sig endnu engang

Henter fløjspiller i Skanderborg

Jonas Samuelssom har fået en treårig aftale i Aalborg Håndbold. Foto: Aalborg Håndbold

Jonas Samuelssom har fået en treårig aftale i Aalborg Håndbold. Foto: Aalborg Håndbold

HÅNDBOLD:Aalborg Håndbold har hentet den tredje nye spiller på bare en uge.

Tirsdag kunne klubben præsentere den svenske højrefløj Jonas Samuelsson, der tiltræder på en treårig kontrakt.

Her skal han dyste om spilletiden med Mark Strandgaard, der efter denne sæson stadig har et år tilbage af kontrakten, og hvor han i øjeblikket bakkes op af Magnus Møland.

Jonas Samuelsson kom til Danmark tilbage i 2015, hvor han skiftede til SønderjyskE. Sidenhen har han haft et kort ophold i HC Midtjylland, mens han de sidste par år har tørnet ud for Skanderborg Håndbold.

Den 28-årige svensker fik sin A-landsholdsdebut i foråret, og han har de seneste sæsoner været blandt de bedste fløjspillere i Primo Tours Ligaen. Sidste sæson blev han således noteret for 109 scoringer i den hjemlige liga.

- Jeg er rigtig glad for tilføjelsen af Jonas Samuelsson. Han er en meget dygtig spiller, der har et højt niveau i begge ender af banen. Han kommer til at tilføre yderligere kvalitet til næste sæsons trup, siger direktør Jan Larsen i en pressemeddelelse.

- Jeg er et sted i min karriere, hvor jeg er klar på nye udfordringer. Her var Aalborg Håndbold øverst på min liste, og det føles som det helt rigtige skridt for mig. Jeg glæder mig til at kæmpe med om titler til klubben og ser frem til at hilse på de mange fans, som jeg har oplevet ved udekampene i Jutlander Bank Arena, siger Jonas Samuelsson.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst