Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold kværner videre: Gjorde det nødvendige i Esbjerg

Tredje ligasejr på stribe kom i hus med bidrag fra næsten samtlige spillere på det stærkt besatte mesterhold

Buster Juul lavede seks mål på seks straffekast mod Ribe-Esbjerg. Arkivfoto: Lars Pauli

Buster Juul lavede seks mål på seks straffekast mod Ribe-Esbjerg. Arkivfoto: Lars Pauli

HÅNDBOLD:Aalborg Håndbolds danske mestre kværnede torsdag aften videre i Håndboldligaen med en udesejr på 35-30 over Ribe-Esbjerg. Dermed har holdet åbnet sæsonen med tre ligasejre på stribe og har sat en tyk streg under niveauet.

Det begyndte ellers en smule haltende i Dokken i Esbjerg, hvor forsvarsspillet haltede en del - ligesom der blev brændt lidt for meget i den anden ende. Derfor kom Ribe-Esbjerg også foran 6-5.

Cheftræner Stefan Madsen råder dog over så bredt et mandskab, at han bare kan sætte nogle andre ind, hvis de første spillere ikke lige slår til. Simon Gade kom på mål for en svag Mikael Aggefors, og han fik løftet niveauet på målmandsposten.

Mads Christiansen kom ind og fik stabiliseret forsvaret, ligesom Nikolaj Læsø supplerede angrebet med sine bomber. Det betød, at Aalborg Håndbold langsomt kravlede foran og kunne gå til pause foran 17-15.

I anden halvleg blev føringen øget til fire mål - 24-20 - med Nikolaj Læsø og Lukas Sandell som de to skarprettere - suppleret af en usvigelig sikker straffekastskytte i Buster Juul.

Ribe-Esbjerg nægtede dog at kapitulere, og efter et par sløje angreb, der gav hjemmholdet nogle lette kontrascoringer, var aalborgensernes føring nede på 25-24 med 10 minutter igen.

I slutfasen lignede det dog, at Aalborg Håndbold blot lige skruede lidt på volumenknappen og ganske let afviste vestjyderne

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.